|
Hvalpe/opdræt
Er du interesseret i at købe en Berner Sennen, så læs nedenstående informationer. De vil forhåbentlig give dig et godt indblik i, hvad vi kan tilbyde.
Hvad koster en Berner Sennen hvalp?
Her hos os koster en Berner Sennen hvalp pr. 01-01-2010 11.500 kr.+ et depositum på 1.500 kr. som bliver tilbagebetalt, når der foreligger en HD og AA røntgenfotografering, aflæst af Dansk Kennel Klub.
Det er vigtigt for vores videre avlsarbejde, da det giver en større sikkerhed og bredere viden om vores avlsdyr. (på lige netop dette specifikke område). Og det er vigtigt ALLE resultater bliver registreret i DKK.
Hvordan får man mulighed for at købe en hvalp fra os?
Fortæl lidt om hvem I er og hvad jeres forventninger til en berner-hvalp er. Kontakt os enten pr. tlf. eller e-mail. Vi forventer, at I kommer og besøger os og vore bernere, så vi kan se hinanden an og aftale det evt. videre forløb.
Hvad følger med hvalpen?
- Hvalpetest
- CD/USB stik med billeder fra de første 8 uger
- Stambog fra Dansk Kennelklub
- ID mærkning med microchip
- Lovpligtig registrering hos Dansk Hunderegister
- Vaccination for hundesyge, parvo m.m.
- Sundhedsattest fra dyrlægen på hver hvalp
- DKK købekontrakt
- "Hotline" 24 timer i døgnet, hele hundens levetid
- Hundepas
Vi vil gerne bevare kontakten til vores hvalpekøbere og de kan altid drage nytte af vores erfaring. Er der noget vi ikke ved, prøver vi at finde hjælp fra andre opdrættere eller bernerejere.
Hvalpemotivation
Vi kan kun anbefale, at I går til træning med hvalpen, og deltager i hvalpemotivation og unghundetræning. Der findes træningspladser under Dansk Kennel klub, DcH samt Dansk BernerSennen klub, alt efter, hvor i landet I bor.
Vi hjælper gerne med kontakt og oplysninger omkring disse steder.
Vælg den rigtige hvalp - og opdrætter
Der er stor forskel på hvordan de forskellige kenneler har hund, så det vil være en god ide at besøge flere opdrættere. En seriøs opdrætter er interesseret i hvordan deres hvalpe kommer til at få det, og vil holde kontakten gennem hele hundens liv. Når man skal have en berner, er det vigtigt at man får den "rigtige" hvalp, fordi mange problemer kan undgås, ved at den "rigtige" hvalp kommer til den "rigtige" familie. Derfor får vi hvalpene testet af en professionel hvalpe-tester.
|